Brug dit netværk

Hvordan kan du bruge dine eksisterende netværk til at komme i job?

Op mod tre ud af fire stillinger bliver besat gennem den ene eller anden form for netværk, og det er derfor et uundværligt værktøj til at komme videre mod næste job. Det gælder både, hvis du er ledig, og hvis du gerne vil videre fra dit nuværende job.

Brug dit netværk - det virker!

Som jobsøgende har du brug for at gøre dig synlig, og her kan dit netværk give dig et forspring. Ud over dine kolleger og chefer, så møder du også mange mennesker i vidt forskellige sammenhænge i hverdagen. Hvor du end færdes, så gør opmærksom på dig selv og fortæl, at du søger job.

Sociale medier

I november 2012 rundede LinkedIn én million danske profiler. Har du ikke en profil, så se at få én, for LinkedIn er et must place to be. Har du allerede en profil, så vær sikker på, at den er fyldig (med billede og alle relevante oplysninger) og afspejler, hvad vej du gerne vil gå. Husk at holde den opdateret og aktiv, gerne ugentligt.

Gå på opdagelse hos dem, du er forbundet med, og se, om de mon har nogle spændende kontakter, projekter eller idéer. Bed nogle tidligere kolleger eller samarbejdspartnere om at skrive dig en anbefaling eller ”endorse” dig på sitet. Find de LinkedIn-grupper, der kunne være relevante for dig. Du kan også finde de rekrutteringsansvarlige i de virksomheder, du gerne vil arbejde for.

Orienter dig i øvrigt også på Twitter, Facebook og Google+. Måske kan du finde en personlighedstest, som kan hjælpe dig med at identificere dine gode og svage sider, og hvad du vil egne dig til.

Brug nettet

Der findes et væld af gode jobsøgningshjemmesider, hvor man kan oprette en jobagent og få tilsendt en mail, så snart der bliver slået et job op inden for dit fagområde. Sørg også for at lægge dit cv ind på headhunternes hjemmesider og i virksomhedernes egne databaser.

 

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.