Kom igennem til arbejdsgiveren

”Det er en lidt sjov historie… Det startede med…”

De fleste kan gå deres cv igennem og opdage, hvor meget andet end blot en skriftlig ansøgning, der har været på spil ved en stor del af tidligere ansættelser.

Det samme gælder for Karrierestedets kandidater. Når vi spørger, hvordan de fik job, fortæller mere end 2 ud af 3 om andet end blot en skriftlig ansøgning. De fleste ansættelser har nemlig deres egen unikke fortælling, hvor flere forskellige initiativer viste sig at blive til små byggesten på vejen til nyt job.

Ligeledes er jobsøgende med en flersidig søgestrategi ofte i langt bedre flow, både mentalt og produktivt. Mange skriftlige ansøgninger bliver nemlig til afslag uden nærmere uddybning (energidræbere), mens bl.a. søgen efter viden, brug af netværk og uopfordret kontakt giver ny viden og en følelse af at være på rette vej.

Indhold

Igennem små oplæg og øvelser arbejdes både med det mentale mindset samt konkrete værktøjer. Responsen fra tidligere deltagere er, at de fik nyt mod og energi, at det var inspirerende og rart at mødes med andre i samme situation, og at de fik konkrete input i forhold til: 

  • Hvordan man griber uopfordret kontakt an
  • Hvad man skriver eller siger, når man tager uopfordret kontakt
  • Hvordan man bruger og plejer sit netværk
  • Hvordan man kommer fra ’det burde jeg’ til, at det er en naturlig og sjov del af ens jobsøgning

Indholdet kan både bruges i forbindelse med opslåede stillinger, men i særdeleshed til uopfordret kontakt. Ligeledes er det brugbart, når man vil bruge praktik- eller løntilskudsstillinger strategisk.

Praktisk info

Forberedelse: Der kræves ingen forberedelse. Lyst er til gengæld en forudsætning

For hvem: Alle der er tilknyttet Karrierestedet

Holdstørrelse: Hold af 12-16 personer

Tid og sted: Torsdag kl. 12-15.30. Adressen er Nyropsgade 41a, 1602 København V., 1. sal, lokale 1.15”

Tilmelding: Du kan tilmelde dig til din næste samtale eller kontakte os på www.kk.dk/karrierestedet

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.