Nye muligheder med 6 ugers jobrettet kursus

  • Privat foto
6 ugers regnskabskursus har banet vejen for nye jobmuligheder.

Karina sad i 4 år bag skranken og tog imod boardingspas og kufferter som passagerassistent i Københavns Lufthavn, men en oktoberdag sidste år fik hun en fyreseddel. Det fik Karina til at overveje at arbejde med noget helt andet.

”Med et lille barn drømte jeg om et job med mere familievenlige arbejdstider.  Jeg fandt ud af, at jeg gerne vil arbejde med bogføring og regnskab fx som frontmedarbejder eller servicemedarbejder, og efter at have undersøgt mulighederne for at komme på et 6 ugers jobrettet kursus ansøgte jeg jobcentret om at deltage i kurset ”Grundlæggende regnskab” på Niels Brock. Jobcentret bevilligede kurset, som de mente gav mig bedre muligheder for at komme i job.”

Karina synes, hun lærte en masse på de 6 uger, som hun kan bruge fremadrettet i jobs.

”Det var et rigtig spændende og lærerigt kursus med fagkyndige lærere, hvor jeg blev klogere på regnskab, men også bogføring og Excel. Nu kan jeg lettere finde mig et job som fx servicemedarbejder, frontmedarbejder eller regnskabsmedarbejder, fordi jeg har de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger”.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.