Virksomhedspraktik lig med større netværk

Praktik i en it-virksomhed sikrede John en fastansættelse i en lignende virksomhed.

John er kandidat i Marketing Communications Management fra CBS. Som nyuddannet arbejdede han i et træningscenter, men savnede at bruge hjernen i stedet for kroppen. Han fandt derfor selv en praktikplads i en it-virksomhed. Og det et var en god strategi. For kort efter fik han fast job i en lignede virksomhed.

”I en praktikstilling får du udvidet dit netværk. Ikke kun blandt nye medarbejdere, men også blandt kunder og samarbejdspartnere. Du bliver desuden ajourført med dit fagområde, og du virker fremme i skoene.”

John har boet 14 år i Danmark, men kommer fra USA, hvor han har fået ind med modermælken, at man selv er ansvarlig for at nå sine mål:

”Det er dig, der bestemmer over dit liv. Du skal tro på, at du kan noget. Sæt dig ikke ned i hjørnet, men undersøg, hvad der er vigtig for en virksomhed og spørg dem, hvad du kan hjælpe med!”

Johns råd til andre:

  • Tag ikke en tilfældig praktik, bare fordi du vil slippe for CV-kursus eller lignende
  • Vær fokuseret. Overvej grundigt, hvad der er realistisk, og hvor du passer ind
  • Find dit praktiksted selv – det viser, at du har lyst og drive. Og så giver det selvtillid selv at have kontrollen
  • Udnyt praktikken til at udvide og styrke dit netværk

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.