Brug en mentor i din jobsøgning

Er du jobsøgende akademiker, kan det være en god ide at få tilknyttet en mentor, som kan guide dig på vej i din karriere.

Som ledig skal du træffe en række valg, der ofte efterlader dig med en masse spørgsmål: Skal jeg skifte branche? Skal jeg søge job i udlandet? Skal jeg starte som selvstændig? Hvordan bruger jeg mit netværk? Hvordan forbereder jeg mig til jobsamtale? Er mit cv skarpt nok? Osv.
Derfor kan det være en stor hjælp at bruge en mentor, der kan hjælpe dig med at træffe kvalificerede valg, der passer til dine professionelle og personlige forventninger og ambitioner.

Uanset om du er nyuddannet eller har erfaring, kan du have gavn af at få vendt din professionelle og personlige udvikling med en mentor, så du kan reflektere over din karriere og måske blive inspireret til at gå nye veje. Som mentee låner du så at sige af din mentors viden og erfaringer og kan lære af de genveje eller omveje, som din mentor har taget i sin karriere.
Gør brug af a-kasserne og fagforbundenes mentortilbud, som du finder herunder: