Arbejd offshore

Er du tømrer, smed, mekaniker, elektriker, overfladebehandler eller fra et beslægtet fag, så er der gode muligheder offshore.

Ansatte er af sted til havs i to til tre uger efterfulgt af en lige så lang friperiode. Lønnen for nye begynder ved de 28.000 kr. om måneden før skat.

Branchen er centreret om Esbjerg og fagfolk fra hele landet søger mod Vestkysten for at få arbejde og uddannelse. Her findes specialiserede danske firmaer, der hyrer. Men du kommer ikke fra land uden sikkerhedskurser og den nødvendige faglige opkvalificering.

Det kan være en god ide at få en arbejdsgivererklæring, når du søger kursus.