Det gode cv

Det er vigtigt med et godt og velstruktureret cv, der hurtigt giver arbejdsgiveren et overblik over dine erfaringer og evner.

Et cv beskriver og dokumenterer, de erfaringer du har, og hvilke opgaver du har løst. Det kan skrives på lidt forskellige måder, men er typisk:

Under alle omstændigheder er et cv ikke blot et tillægs-skriv til en ansøgning: Mange arbejdsgivere læser først ansøgernes cv og tillægger måske oven i købet cv’et størst betydning. Derfor er det vigtigt, at du målretter dit cv og lægger mest vægt på lige præcis de kompetencer, arbejdsgiveren efterspørger i den stilling, du søger. Så lad være med bare at genbruge fra sidst. Gennemgangen af tidligere jobs skal have relevans for det job, du søger. Giv gerne eksempler på relevante opgaver, du har løst.  

Brug af billede

Mange arbejdsgivere foretrækker at få et ansigt på den, der søger. Men det er vigtigt, at billedet passer til situationen - og ikke viser dig i festtøj eller med dit kæledyr på skødet. Vælg et mere neutralt pas-lignende billede, hvor man kan se dit ansigt.

Referencer

Det er en fordel, hvis du kan henvise til en reference på din nuværende eller tidligere arbejdsplads. Det vil sige en person, som kan oplyse om, hvordan du fungerer i arbejdet eller under uddannelser, og som kender dig godt. Det bør som regel være enten din nuværende eller tidligere nærmeste chef. Angiv navn og telefonnummer. Og glem ikke at aftale det med referencepersonen i forvejen.