Joblounge - få rådgivning om din jobsøgning

Joblounge er for ledige mellem 18 – 30 år. Her kan du henvende dig - uden at bestille tid - og få hjælp til dit cv og jobsøgning

Kom forbi Jobloungen i Jobcenter København. Her kan du få gode råd og sparring, og se jobopslag, der ikke slås op på Jobnet.

I Jobloungen kan alle unge mellem 18 – 30 år henvende sig og få hjælp til CV og jobsøgning.

Du kan bl.a. få hjælp til:

  • ansøgning og CV
  • praktik og løntilskud
  • at finde lære-og elevpladser
  • at finde et fritidsjob
  • at finde job – både deltid, fuldtid, studiejob.

Det er også muligt, at du kan blive tilknyttet specifikke jobordrer ved et virksomhedsmatch eller kandidatbanker til konkrete jobmål.

Jobloungen fungerer desuden som rum for events, matcharrangementer og kampagner, der matcher virksomhedernes behov med dit, her og nu.

Du behøver ikke tilmelde dig.

Husk at tage din telefon med, så du kan tage billeder af relevante stillingsopslag, du gerne vil gå videre med.
 

Hvor finder jeg Joblounge? 

Jobcenter København
Blok A, 4. sal.
Gl. Køge Landevej 43